Historie og baggrund
En pige går i engen er en svensk folkelig dans, der hører til slægten af slängpolskaer. Slängpolska er en gammel nordisk pardans med rødder tilbage til 1700- og 1800-tallet, hvor den især blev danset i Sverige og de dansk-svenske grænseområder.
Navnet slängpolska kommer af den karakteristiske måde, hvor parret bevæger sig rundt med svingende, kastende bevægelser (slänga = at slynge/kaste). Dansen er livlig og har et tæt samspil mellem herre og dame, hvor drejninger, sving og små markeringer giver dansen dens særlige charme.
Titlen “En pige går i engen” henviser til en gammel folkelig vise om en pige, der går ude på engen – et motiv, der ofte findes i nordiske folkesange, hvor naturen, ungdommen og kærligheden spiller en central rolle.
Dansen er en typisk repræsentant for den nordiske spillemands- og dansekultur, hvor melodien og dansens bevægelser følger hinanden tæt.
Dansens opbygning
Opstilling:
Parvis – herre og dame overfor hinanden.
Fattegreb:
Almindeligt dansefatning eller enhåndsfatning efter behov.
Trin:
- Slängpolskatrin
- Gangtrin
- Drejninger og sving
- Små markeringer i musikken
Takt:
3/4 takt (polskerytme)
Systematisk dansebeskrivelse
| Takt | Tur | Reprise | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| 1-8 | 1 | 1 | Parret danser slängpolskatrin frem og tilbage over for hinanden. Der arbejdes med rytme, svaj og lette bevægelser. |
| 9-16 | 1 | 2 | Parret tager fat og danser rundt i en rolig drejning med slängpolskatrin. |
| 17-24 | 2 | 1 | Herren fører damen ud i en svingtur. Parret drejer rundt med levende og elastiske bevægelser. |
| 25-32 | 2 | 2 | Fortsat drejning og afslutning med tilbagevenden til udgangsstilling. |
| 33-40 | 3 | 1 | Parret danser igen mod hinanden med slängpolskans karakteristiske trin og markeringer. |
| 41-48 | 3 | 2 | Afsluttende svingtur, hvor parret samler dansen og gør klar til ny omgang. |
Dansens særpræg
En pige går i engen adskiller sig fra mange andre folkedanse ved, at den ikke bygger på faste figurer som kvadriller og kredse, men i højere grad på parrets samspil.
Det vigtigste i dansen er:
- Den flydende polskerytme
- Samarbejdet mellem herre og dame
- De bløde sving og drejninger
- Musikalsk udtryk frem for stramme figurer
Slängpolskaen giver danserne mulighed for at vise både elegance, glæde og personlig stil.
Musik og tradition
Dansen ledsages traditionelt af spillemandsmusik, ofte med violin som hovedinstrument. Melodien har den typiske svenske polskerytme, hvor første slag i takten får en tydelig vægt, mens de følgende slag giver dansen dens gyngende bevægelse.
En pige går i engen – Slängpolska er et smukt eksempel på den levende nordiske folkedansetradition, hvor gamle melodier og danseformer stadig holdes i live gennem spillemænd, danseforeninger og folkedansergrupper.
https://www.spillefolk.dk/nodesamling/visnode.php?key=po-slzngszzrm
About the Author
