Sønderhoning – en levende tradition fra Fanø
En sønderhoning kan være tre ting på én gang: et menneske fra Sønderho på Fanø, en sønderhoningmelodi og selve dansen sønderhoning. På samme måde kan en fannik både være en person fra Nordby på Fanø, en melodi og den beslægtede dans fannik. De to danse er nært beslægtede, men har hver deres særpræg og er dybt forankret i øens folkelige traditioner.
Sønderhoning er en smuk og kraftfuld pardans, der danses i ubrudt tradition i Sønderho. Selvom musikken typisk går i 2-takt, danses den i 3-takt og minder om den svenske polska. Dansen veksler mellem energisk omdansning (hvor parrene drejer rundt med hinanden) og roligere afsnit, hvor man går i kreds. Det giver en flot dynamik mellem intensitet og fællesskab.
Fanniken fra Nordby har et lidt andet flow. Her skiftes der mellem to forskellige typer omdansninger i stedet for mellem omdansning og kredsgang. Ifølge traditionen er sønderhoningen sejere i tavet (mere sej og kraftfuld i trinene) end fanniken. De to danse har udviklet sig forskelligt i de to sogne, der historisk var adskilt af en sandørken, hvilket har givet dem hver deres lokale karakter.
Begge danse spilles og danses flittigt til øens fester, bal og mærkedage som Sønderhodagen og Fannikerdagene. De tunge uldskørter i de traditionelle dragter svinger med i runddansen, og trinene føles lette trods den kraft, der ligger i bevægelserne. Sønderhoning og fannik er ikke bare gamle danse – de er levende udtryk for Fanøs identitet, musiktradition og fællesskab.
I dag danses de både lokalt på Fanø og af folkedansere rundt om i landet. De er et vidunderligt eksempel på, hvordan traditionel dans kan være både historisk dyb og fuld af glæde og energi her og nu. Vil du opleve det selv, så tag til Fanø – her lever sønderhoningen og fanniken videre i fuldt gulvet.
Sønderhoning er en traditionel pardans fra Sønderho på Fanø, der danses i ubrudt tradition der. Selvom musikken ofte er i 2-takt, danses den i 3-takt og minder om den svenske polska. Dansen har en karakteristisk bølgende, flydende bevægelse med “svikt” i knæene.
Grundlæggende struktur
Dansen har to dele:
- Gangdel (omvandring/promenade): Parrene går rundt mod venstre (mod uret) i åbent greb – ofte hånd i hånd, eller herren holder damen i håndleddet.
- Omdansning (sving/trin): Man danser rundt om hinanden i lukket greb.
Man skifter frit mellem de to dele efter behag og plads på gulvet.
Trin i omdansningen
- Herren starter med højre fod: Højre – venstre – samle.
- Damen starter med vægt på begge fødder: Samle – højre – venstre.
Man laver en fuld runddansning pr. halvanden takt (3 slag). Under omdansningen står man ofte med ryggen lidt udad (ca. 45 grader fra danseretningen), når fødderne samles.
Mere detaljeret trinbeskrivelse (engelsk kilde)
I den engelsksprogede beskrivelse (baseret på traditionelle kilder) beskrives sønderhoning-trinnet sådan (over 3 slag, selvom musikken er 2/4):
| Slag | Herre | Dame |
|---|---|---|
| 1 | Venstre fod diagonalt fremad til venstre (uden for partnerens fødder) + ¼ drej med uret. | Luk fødderne sammen. |
| 2 | ½ drej med uret, sæt højre fod ved siden af venstre (let bøj i knæene). | Højre fod fremad (mellem partnerens fødder) + ¼ drej med uret. |
| 3 | Lille skridt fremad med højre fod (mellem partnerens fødder) + ¼ drej. | Langt skridt fremad med venstre fod (uden for) + ½ drej med uret. |
Symbolik og stil
Dansen symboliserer ofte et sejlskib: Gangdelen er skibet, der sejler for vinden, og omdansningen er “gå over stag” (vende). Bevægelsen skal være blød, flydende og bølgende – ikke stiv.
https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nderhoning
About the Author
